Vi skal med på energivognen

Written by Anton Schulz on .

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Borgerlisten i Tønder kommune har længe argumenteret med, at vi må have en mere proaktiv og positiv indstilling til landbaseret vindenergifremstilling i Tønder Kommune.

Indvielsen af et anlæg til fremstilling af brint lige syd for grænsen omtalt i dagens JydskeVestkysten viser, hvilke udviklingsperspektiver der ligger i at have en klar og positiv strategi på området.

Det haster derfor med at få formuleret en sådan strategi og få den kommunikeret til aktører på området. Her er en mulighed for generelt at sætte en positiv udvikling i gang til gavn for udviklingen af hele egnen.

Det er ingen naturlov, at Tønder Kommune er et lavindkomstområde, og når mulighederne byder sig, skal vi være mere proaktive og udfarende for at få del i udviklingen.

Tiden er inde til at vende den negative spiral.

Anton Schulz

Nørregade 20
6240 Løgumkloster

Udskriv