Jeg har valgt at stille op for Borgerlisten til kommunalvalget 2021, fordi Borgerlisten er en tværpolitisk liste. Her oplever jeg nemlig at der er plads til egne holdninger, og høje ambitioner for kommunen. Borgerlistens mærkesager og mine egne ambitioner ligner hinanden.
Jeg oplever at Borgerlisten er til for Tønder kommunes borgere, og hvis vi kommer i mål med vores ambitioner, vil Tønder kommune stå bedre både regionalt og nationalt - og gå forrest på grøn energi.
Når jeg bliver valgt ind, vil jeg arbejde for et bæredygtigt, grønt og ambitiøst Tønder kommune. Jeg vil være de unges stemme, fordi unge skal have en meget større stemme. Jeg vil gerne arbejde for bedre transportmuligheder - som køre på el. Også vil jeg arbejde for gratis offentlig transport for alle studerende på ungdomsuddannelser.
Min vigtigste mærkesag er grøn energi, Tønder Kommune skal være en del af løsningen, når vi skal nå regeringens ambitiøse CO2 reducering. Den grønne energi skal i største grad komme fra meget større og meget mere effektive landvindmøller, som udover energien bidrager til en kæmpe økonomisk pulje, som alle i kommunen vil få glæde af, og vi vil blive en mere økonomisk selvstændig kommune. Derudover skal Tønder kommune være med på det grønne eventyr Power-to-X som er flydende el, man kan bruge på alt fra biler til fly, i stedet for benzin og diesel.
Sådan et anlæg vil man sætte i en kommune der har masser af grøn el, og det skal være Tønder.
Den bedre økonomi, og flere jobmuligheder skal være med til at stoppe affolkningen af Tønder kommune, og forbedre de kvaliteter Tønder kommune i forvejen har.