Topfrise medium tekst png

Ulrik Krogsnæs

 

Ulrik Krogsnæs kopiUlrik Krogsnæs

Jeg hedder Ulrik og er 47 år. Jeg er gift på 9. år med Gitte. Vi har sammen en søn på 8 år, og jeg har en datter på 18 år. Jeg er opvokset i Solderup og har gået på Jejsing skole indtil 7. kl. og derefter på Tønder Kommuneskole.

Jeg er uddannet Automatikfagtekniker på Hydro Aluminium i Løgumkloster og har sidenhen taget AU-elinstallation. Nu arbejder jeg som teletekniker og er fagligansvarlig for Mobile & Access i ELTEL.

I min fritid spiller jeg golf og er Bestyrelsesmedlem på Marieskolen, hvor min datter har gået og hvor min søn også går nu.

Jeg har valgt stille op for Borgerlisten til Kommunalvalget i 2021, fordi partiet ser den manglende befolkningsvækst som 1. prioritet i Tønder Kommune

Jeg kan gå 100% gå ind for den måde, hvorpå Borgerlisten vil stoppe affolkningen og øge tilvæksten af nye borgere i Tønder Kommune. Og på den måde løfte kommunen endnu mere.

Det vil vi bl.a. gøre ved at gøre yderområderne attraktive for tilflyttere, gennem medbestemmelse og økonomisk tilskud. Ved at højne niveauet på skolerne og give plads til fri- og privatskoler. Borgerlisten ønsker at undervisningen bliver løftet til et endnu højere niveau, for det tror vi på kan være med til at fastholde og tiltrække børnefamilier. Det at der er mulighed for flere skolevalg, gør at bl.a. familier, der får arbejde i kommunen, så også vælger at bosætte sig her, i stedet for at pendle fra de større byer.

Derudover ser Borgerlisten også den grønne omstilling som en af de løftestænger, der kan give vækst i Tønder Kommune.

Vindmøller på land med lokalt ejerskab vil give et stort afkast til de lokale borgerforeninger, som så kan udvikle og forskønne deres byer. Vindmøllerne giver også et afkast til Tønder Kommune, som så igen kan bruge pengene på udvikling og erhvervsfremme i hele kommunen.

Når jeg bliver valgt, vil jeg, udover at støtte alle de gode mærkesager som Borgerlisten i forvejen har, personligt gøre mit bedste, for at komme den stadigt voksende rågeplage i byerne til livs.

Jeg vil også arbejde for, at der kommer flere sikre cykelveje i Tønder Kommune, det skal ikke være sådan, at forældre er nervøse for at sende deres børn til sport eller legeaftaler på cykel.

Vi skal blive bedre til at støtte alle de små idræts- og borgerforeninger, som bliver drevet af frivillige i de små byer. Der gøres der en kæmpe indsats for at bevare det store fællesskab, og gøre lokalsamfundet attraktivt. Og med en borgerpulje ville man kunne give disse hårdt arbejdende foreninger endnu mere styrke.

BORGERLISTEN i TØNDER KOMMUNE
TLF. 21 65 39 60
KONTAKT@BORGERLISTENTOENDER.DK
CVR. NR. 38937685

hjemmeside logo rockwell normal

logo nyhedsmail2