3 kandidater med fokus på turisme og erhverv

Written by Anton Schulz on .

Pressemeddelelse 13. december 2020 fra Borgerlisten i Tønder Kommune

”Tønder Kommune har nogle helt enestående kvaliteter, som både vi selv og omverdenen kender og værdsætter. Derfor er vi ovenikøbet på Unescos verdensarvsliste. Det skal vi være langt bedre til at udnytte til vores fordel. Vi skal i højere grad omsætte vores attraktioner til konkret værdi for lokalsamfundet. Vi skal udnytte, at folk kommer rejsende fra nær og fjern – ikke bare fra lille Danmark, men fra hele verden – for at opleve vores helt særegne natur og vores idylliske by- og landsbysamfund. Det skal vi kunne omsætte til arbejdspladser”, siger KB-medlem Thomas Ørting Jørgensen.

MortenMorten GliemannDerfor glæder det os, at vi fået Morten Gliemann med som kandidat. Morten har været guide og turismens vogter de sidste 20 år i Tønder Kommune.

”Jeg lægger særlig vægt på, at turismens aktører bliver meget bedre til at spille sammen i stedet for hver for sig. Et stort potentiale går tabt i lokalt fnidder. Guider er en slags ambassadører for Tønder - og dermed kommunen. Jeg vil arbejde for, at vi guider bliver bedre, at vi præsterer godt på bedømmelser (Trustpilot osv.) samt at vi får gang i kurser til kommende tysk- og engelsk talende guider.

”Borgerlisten ønsker helt generelt at skabe de bedste rammer for alle initiativer, der skaber udvikling i, sikrer arbejdspladser og øger bosætningen i Tønder Kommune. Ikke mindst ønsker vi at tiltrække grønne virksomheder. Både fordi det isoleret set er positivt med grøn omstilling, og i særlig grad fordi den grønne omstilling i sig selv er en oplagt mulighed for at vende udviklingen fra affolkning til befolkningstilvækst”, fortsætter Thomas Ørting. Derfor er vi stolte over, at vi har en iværksætterkvinde med, som kender erhvervslivet indefra og fra sin tid på erhvervskontoret i Tønder.
Pia D LPia Dyring LassenPia Dyring Lassen ejer Auktionshuset Sønderjylland i Nr. Løgum og hun fortæller:
” Jeg savner selv en kurs for Tønder Kommune, og det er min oplevelse at midlerne kunne bruges betydeligt bedre, hvis vi år for år havde fokus på enkelte områder, så vi ikke gang på gang oplever at skulle sætte et hav af gode idéer og gule Post-Its op på en planche, for derefter at være vidne til de samme idéer ende i skraldespanden. Alle ildsjæle skal kunne yde og gøre en indsats uden at møde modstand og kritik.

Kasper SørensenKasper Sørensen”Et stærkt erhvervsliv og en udvikling af turismen kræver samtidigt frontløbere inden for foreningslivet. Derfor glæder det os endnu engang, at Kasper Sørensen har valgt at lade sig opstille for Borgerlisten. Kasper var med som kandidat i 2017. I mellemtiden er Kasper blevet far og formand for TSF-Fodbold”, slutter Thomas Ørting.
” Jeg er formand for en forening med over 400 medlemmer. Gode rammer til vores foreninger er en forudsætning for at finde frivillige trænere og ledere. Det brænder jeg for at være med til at udvikle.
Med Masterplanen og etablering af Klubhus for alle ved Bankparken, får vi skabt ny udvikling, samarbejde og engagement på egnen.

En stemme på mig er en stemme på fremtiden for alle borgere, men især børnefamilierne har min store passion.”

De 3 kandidater gemmer sig under låge nr 11 – 12 -13 på Borgerlistens julekalender, som kan findes på hjemmesiden https://borgerlistentoender.dk/.

Borgerlisten har valgt at præsentere sine kandidater til kommunalvalget i 2021 gennem en julekalender med 24 låger på Borgerlistens hjemmeside.


”Vi synes, det er en sjov og lidt anderledes måde at præsentere vores kandidater på. Alle har fået til opgave at fortælle lidt om sig selv og deres visioner for hele kommunen, og flere har også lavet en kort videopræsentation. Det er Borgerlistens julegave til borgerne”, slutter formanden, Lars Thomsen.

FAKTABOKS:

- Borgerlisten stillede op første gang ved kommunalvalget i 2017
- Borgerlisten fik 950 stemmer ved KV2017 og var ikke i valgforbund
- Borgerlisten har 102 medlemmer
- Thomas Ørting Jørgen er Borgerlistens repræsentant i kommunalbestyrelsen i denne valgperiode

Udskriv