Hvad har Green Power Denmark gang i?
Af: Thomas Ørting Jørgensen,
Medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder,
Formand for Klima, Vækst & Udviklingsudvalget i Tønder Kommune
I Tønder Kommune har vi VE projekter der indeholder 104 vindmøller i sagsbehandling. Til en anslået værdi på 7 milliarder kroner.
Og en kommunalbestyrelse der bakker op. Fordi projektudviklerne i fuld åbenhed har budt ind med lokalt medejerskab til kostpris, og bidrag til lokal udvikling i hele kommunen.
Den model bryder brancheorganisationen Green Power Denmark sig ikke om.
Det kan undre hvis interesser GDP egentlig tjener?🤷♂️ Kapitalinteresser der ønsker frihed til at sælge projekterne videre?
Green Power Denmarks ageren i forhold til en mere bæredygtig model for grøn energiproduktion i vores baghaver, forsinker og kan ultimativt begrænse opstillingen af vindmøller på land.
Det vil være på bekostning af især Vestas og Siemens, tusindvis af danske arbejdspladser, velfærd, og et Danmark i bedre balance.
Men de kinesiske vindmølle producenter vil godte sig. Kina producerer 100 pct af de solceller der massivt opstilles i det åbne land. For blot 15 år siden havde Europa 85 pct af det globale marked. Det samme kan ske for vindmøller. I givet fald en katastrofe for Danmark, og et eklatant selvmål for GPD.